Hunden ”Cassa” og den slugte pind.
 
 
Hunden ”Cassa” var blevet passet af en pige en weekend. ”Cassa” er meget glad for at hente pinde, så pigen havde kastet mange pinde. En af gangene løber Cassa imidlertid mod den kastede pind og griber den fint i munden. Den vil ikke rigtig af med pinden igen, men pigen rykker pinden fra hunden. Hun synes dog der mangler noget af pinden og hunden gør synkebevægelser. Hun fortæller ejeren om aftenen at Cassa nok har slugt lidt af pinden.
 
Cassa opfører sig dog lidt mærkeligt om aftenen – sidder med halsen strakt og vil ikke rigtig spise noget. Den kommer derfor til dyrlæge lørdag aften, som undersøger hunden grundigt under bedøvelse – der er imidlertid ikke nogen pind at se i halsen.
 
Mandag morgen får jeg Cassa ind på klinikken i Struer, da der stadig er samme opførsel som lørdag aften. Hunden får nu en beroligende indsprøjtning og der bliver taget et røntgenbillede af halsen(se billede). Forinden har jeg ført en sonde ned i spiserøret med lidt kontraststof i – dette fremstår som en lys stribe. Dette er gjort med henblik på at kunne se et fremmedlegeme eller en afvigelse fra spiserørets normale forløb. Der er imidlertid ikke noget unormalt at se i spiserøret men ovenover og under nakkehvirvlerne ses en mørk skygge – markeret med en tuschstreg. Dette er helt sikkert unormalt – sidder der en pind der?

 

Ved undersøgelsen af svælget ses et sår på den bløde gane, og ved løft af denne ses også et sår bagest i svælget. Det viser sig at der kan føres en lang vatpind dybt ned i dette sår og der kan ses en lille hård stump, der ligner et lille stykke knogle – måske et stykke af tungebenet. På dette tidspunkt vurderer jeg skaden til at bestå af en dyb stikkanal, der er opstået da hunden griber pinden. Samtidig er brud på en til flere af svælgets små knogler. Da Cassa kun er kraftigt beroliget og derfor ikke uden smertesans, kan der ikke laves yderligere. Den sendes hjem med aftale om at komme igen dagen efter til operation, hvor den mistænkelige knoglestump må fjernes m.v.
 
Dagen efter bedøves Cassa og vi går i gang med inspektionen af svælget med den opløftede bløde gane. Det formodedeløse stykke knogle fjernes, men viser sig at være en træsplint! (ses på billedet). Mon der sidder mere pind i kanalen? En lang specialtang føres ned i kanalen og med tangen føles noget hårdt – det sidder meget fast. Jeg får godt fat om fremmedlegemet og trækker. Det sidder meget fast, og sygeplejersken må holde igen på hunden for at jeg endelig kan trække en kraftig pind ud. Vi var målløse. Så kunne vi da godt forstå at Cassa havde strakt hals og ikke ville æde noget….
 

 
Dagen efter var Cassa glad og ville spise igen, og der har ikke siden været efterfølgende problemer.
Cassa og hendes ejere var meget glade.

 

 
Torben Skov
Struer Dyreklinik.