Paratuberkulose

Indsatsen mod paratuberkulose er en længerevarende proces, hvor en målrettet strategi og indsats er nødvendig, hvis der skal komme et godt resultat ud af det. Testning af antistof i mælk er et godt redskab, men det skal følges op af en handlingsplan for, hvordan man vil komme para-tb problemerne til livs, ellers er det penge ud af vinduet. Handlingsplanen kan laves i samarbejde med dyrlægen eller en anden rådgiver. Dansk Kvæg har sat ”Operation Paratuberkulose” i gang, yderligere oplysninger findes på www.paratuberkulose.dk

Facts:
Paratuberkulose er en kronisk smitsom sygdom, der giver problemer hos kvæg og andre drøvtyggere. Effekterne af smitte med paratuberkulose for koen kan være reduceret mælkeydelse, vægttab, diarré og død.

Årsagen til paratuberkulose er paratuberkulose-bakterien. Den er beslægtet med bakterier, der giver tuberkulose (hos mennesker, kvæg m.m.), fjerkrætuberkulose og spedalskhed. Disse bakterier er alle relativt hårdføre bakterier, der sjældent på kort sigt giver anledning til alvorlig sygdom. Men på lang sigt kan smitte medføre væsentlig sygdom.

Det er svært at stille en klar diagnose, da tilstanden ”paratuberkulose” er kronisk. Langt de fleste dyr, der smittes, formodes at blive smittet som kalve. De første tegn på sygdom ses først, når kalven er blevet ko. Risikoen for, at en smittet ko bliver syg, er størst i alderen 3 til 5 år. Men sygdomsudbrud kan ske i hele aldersperioden fra 1½ år til dyret dør. Årsagen er, at nogle smittede køer kan kontrollere infektionen i en årrække og måske livslangt. Andre køer kan ikke. Derfor er det en fordel at skelne mellem ”aktiv” og ”inaktiv” paratuberkulose, når smitten skal håndteres i besætningen.

Paratuberkulosens udvikling og effekter i forhold til dyrets alder.

Smitteveje:
Paratuberkulose smitter fra køer til de små kalve. Smitten overføres via gødning og mælk. Derfor er rigtig håndtering af kælvekøerne helt central, når der saneres for paratuberkulose. Hvis man træffer de rigtige forholdsregler omkring kælvning, afbrydes en af paratuberkulosens vigtigste smitteveje. Kalve kan også smittes før fødslen, det kan ske når koen er smittet, hvor bakterien trænger over i børen til fosteret.
Køerne kan testes ved antistofmålinger i mælken. Hvis man får sine køer testet for paratuberkulose, bliver de opdelt i røde, gule og grønne køer. Dette sker på udskriften ”ParaTB Mælkefodringliste”. På styringslisten kan man se, hvilken farve hver enkelt ko i besætningen har. Den farve de tildeles, fortæller hvor smittefarlige de er. Farven er altså afgørende for, hvordan de skal håndteres.

Røde køer:
Er smittefarlige. De skal som hovedregel udsættes inden næste kælvning og gerne før. Udover stor risiko for smitte fra en rød ko, er der nemlig også stor risiko for, at kalven er smittet allerede ved fødslen. Hvis bedømmelsen er foretaget alene på to målinger, som begge ligger lavt, f.eks. 0,3 og 0,4, bør der foreligge flere målinger før beslutning om udsætning foretages.

Gule køer:
Er sandsynligvis smittede. Derfor skal de opfattes som smittefarlige, men behøver ikke at udsættes. Gule køer og materialer fra dem, som f. eks gødning, må ikke komme i kontakt med kalve.

Grønne køer:
Er de dyr, som ikke er smittefarlige. Råmælk fra ældre grønne køer er velegnet til råmælksbank.

Kontrolforanstaltninger:
Generelle anbefalinger for at bryde smittevejene:

1 ko pr. kælvningsboks
Kælvninger sker i en ren kælvningsboks
Kalve fjernes hurtigst muligt fra moderen
Kalve født af røde køer udsættes
Kælvningsboks må ikke benyttes som sygeboks
Gødningsforurening i kalvenes miljø mindskes – især fra køer
Opdeling i aldersgrupper i kalvestald
Anvend mælkeerstatning frem for overskudsmælk
Anvend kun mælk fra test-negative køer til kviekalve
Anvend råmælksbank med råmælk fra test-negative køer

Test samt udsætning af test-positive dyr.
Det er vigtigt at være klar over, at man ikke kan sanere for paratuberkulose via udsætning alene. Men det er godt at få udsat superudskillere hurtigst muligt, da de forurener miljøet specielt meget.

Handlingsplan:
Elementerne i en handlingsplan er flg.:

Fastsættelse af en målsætning
Vurdering af de nuværende forhold, smittesprednings-risici
Aftale om ændringer for at målsætningen kan opfyldes
Aftale om opfølgning

En sidegevinst ved at minimere smittespredning af para-tb, er at der også sker en reduktion af smitte med andre sygdomsfremkaldende agens såsom Salmonella.

Er du interesseret i at få lavet en handlingsplan mod para-tb samt fortolket resultaterne af antistofmålinger i mælken, er du velkommen til at henvende dig til dyrlægegruppen.

site created and hosted by skandiaweb